Tør du stoppe op og mærke efter?

 

Tør du stoppe op og mærke efter –  også tage konsekvensen ???

 

Jeg sidder her til morgen  og læser en kronik i en af damebladene om en undersøgelse om, at 40 % af børn i dagens Danmark bliver passet 8 timer eller mere i institution hverdag. Som familievejleder burde jeg måske have en holdning til, at det er synd og nu må vi som forældre stoppe op og tage os sammen… det er ikke min opgave. Men temaet gir  ofte en anledning til meget dårlig samvittighed hos mange af de forældre jeg taler med. Men handler det om antallet af timerne eller noget helt andet ?

 

Ofte er det fordi man som familie er kommet for lagt væk fra de grundværdier som er vigtige for ena t lave efter.

 

Jeg vil i stedet gerne bede dig som at begynde at tænke over  hvor dan du prioriterer din tid og om det er i overensstemmelse med det du gerne vil ?

 

Jeg ved det er store spørgsmål, som hverken du eller jeg besvarer på i bilen på vej hjem far arbejde, men jeg møder rigtig mange mennesker både privat og professionel som ikke tør stoppe op og mærke efter, snakke med sin partner om sine grundværdier og om i hvor høj grad man efterlever dem.

 

Hvorfor er det nu så vigtigt kunne du spørge???

 

Jo fordi stressforskning viser, at hvis der kommer for lang afstand mellem dine grundværdier og det liv du lever her og nu- giver det anledning til stress og mistrivsel – både for dig selv og dine børn.

 

Ofte hører jeg forklaringer om en presset hverdag som ;  `Jamen jeg kan ikke arbejde mindre- vi har brug for pengene`, ` Det vigtige for os er ferierne – der er vi sammen´, Jeg er så træt, at jeg ikke orker at andet det mest basale når jeg kommer hjem` `Det er vigtigt ungerne går til 2 ting hver efter skole, for det gør de andre børn fra klassen`

 

INGEN ER RIGTIGE ELLER FORKERTE FORKLARINGER……

 

Jeg vil bare gerne bede dig som at stoppe op og tage kritisk stilling til hvordan du prioritere tingene i din hverdag og om de er sunde og gode for dig og din familie ?  Ofte er vi gode til at sige jA til en masse nyt, men får vi sagt NEJ til noget andet ?

 

Jeg tror nemlig på at vi altid har et valg – af en eller anden art – stort eller småt. Men vil du sige ja til noget nyt, bliver du  NØDT TIL AT SIGE FARVEL TIL NOGET ANDET”

 

Nogle gange tror vi, at noget gir os en masse, men faktisk dræner det . Et eksempel er en kvindelig klient der er medlem af skolebestyrelsen og forældrerådet i børnenes børnehave. Men hun havde hver dag en stor lyst til at bruge mere tid sammen med sine børn og mand. Efter en samtale fandt hun frem til, at hun troede hun gav børnene og sig selv en masse ved at være med i bestyrelserne, men faktisk ville hun gerne noget andet – hun stoppede op og fandt ud af hvad der var rigtigt for hende.

 

Hun besluttede sig for at stoppe i begge bestyrelser til trods for det gjorde ondt og mange prøvede at overtale hende. Hun fik dermed mere tid med ikke kun børnene , men også 2 ledige aftner om måneden til sig selv og kæreste tid.

 

Hvis det virkelig betyder meget for dig, at dit barn ikke skal passes 8 timer, at du gerne vil have mere tid med din kæreste eller helt syvende  … Så prøv at stop op, tag stilling og handle på det.

 

Nogle gange er det slet så svært, som du tror. Og en ting garanterer jeg – du bliver mere glad, positiv og får mere ro og energi – både en fordel for dig og din familie.

 

Har du eller dit barn mange bekymringer?

Mange særligt sensitive voksne og børn bekymrer sig meget. Det kan være om fortiden fx. om hvad der skete i går og hvad man burde have gjort anderledes. Eller om fremtiden; fx hvad der skal ske i morgen, når klassen skal på udflugt, hvad der kan gå galt og hvad man kan gøre for at forhindre det. De mange bekymringer kan give indre uro og fylde meget i hverdagen.

Nogle gange er der grund til bekymringer, men forskningen viser, at 80 % af de bekymringer man har, ALDRIG bliver til noget og ofte er det de samme bekymringer man har i dag som man havde i går.  Bekymringer er bare tanker, der kommer og går i vores psykiske univers. Tanker, som vi ikke behøver tro på indholdet af. Men den store udfordring er, at det gør vi ofte og derfor nemt kan være bange, for de bliver til virkelighed.

Kender du eller dit barn til ovenstående så læs videre herunder - om redskaber til at takle bekymringerne og få mere psykisk ro.

Redskaber:

Hvornår bekymrer dit barn sig?

Har du lagt mærke til om der er bestemte tider på dagen, hvor dit barn bekymre sig mest? Eller hvor du gør?  Nogle gange kan det være tegn på overstimulering?   Ofte er der er tendens til, at sensitive børn (og voksne) tænker mere negativt og har svære ved at slippe deres bekymringer, når de er overstimuleret.

Derfor kan det ofte hjælpe med at give barnet en pause, få noget at spise, før I taler om bekymringen og ser om den stadig er aktuel.

Prøv at gå på detektivarbejde efter at se hvornår barnet bekymre sig mest og hvad der er, sker forud for disse situationer. Er der er et mønster for dit barn eller for dig?

Skelne mellem hvad der er dine bekymringer og hvad der er dit barns.

Ofte bekymrer sensitive forældre sig lige så meget og nogle gange mere ned deres børn. Gør du det? siger du dine bekymringer højt? Fx, når dit barn kravler op i et træ og du ikke kan lide at kravle i træer; Lad nu være med at kravle så højt op, pas nu på du ikke slå dig, …  Er det dit barns behov at få det at vide eller er det din egen frygt, der får dig til at sige det?

Jeg møder forældre som opdager at mange af de bekymringer de har reelt set ikke handler om deres børn, men mest om dem selv og hvad de selv kan frygte/være bange for.  Prøv at stil dig det spørgsmål næste gang du er ved at sige dine bekymringer højt ;0)

Er bekymringerne realistiske?

Nogle sensitive børn kan få deres bekymringer til at vokse med deres gode fantasi. På omgivelserne kan det næsten se ud som om, at barnet går i selvsving og har brug for hjælp til at komme tilbage. Det samme kan ligeledes ske for voksne.

Prøv at hjælpe dit barn med at skrive dem med en for en og dernæst tal om, hvor realistiske de er på en scala fra 1-10 (1= ikke realistisk, 10 = meget realistisk). Dem der ér realistiske, kan i derefter snakke om og finde ud af hvordan de kan takles på en god måde.

Bekymringstid:

For nogle kan det være en god ide, at der en gang om dagen 10-15 min afsættes tid til at snakke om de bekymringer, som barnet er flydt op af her og nu.  Det er ikke meningen at man skal vende alle dagens bekymringer – kun der fylder her og nu. På den måde får dit barn sat dagens oplever på plads på en konstruktiv måde uden det skal fylde hele dagen. Jeg anbefaler dog, at dette tidspunkt ikke er lige før sengetid.

Bekymringskrukke/kasse:

En anden teknik kan være, at lave en bekymringskrukke eller kasse, som er en krukke/boks med låg, hvor de voksne/ barnet nedskriver sine bekymringer og ligger dem i kassen. Mentalt laver man en visualisering, hvor man forestiller sig, at bekymringen er væk fra hovedet, når den er nedskrevet på papiret og ikke kommer tilbage igen.

Efter nogen tid, fx en gang om ugen kan sedlerne tages ud af krukken og man kan derefter stille følgende spørgsmål til hver enkelt:

1) Er den stadig aktuel?

1) Er den realistisk?

2) Er det noget du kan og/eller skal gøre noget ved?

3) Hvad kan man konkret gøre  og hvornår vil du gøre det ?

 

At skifte spor

Ofte kan det være svært for barnet at skrifte spor/slippe fx en bekymring fordi den opleves intens eller ikke er sat på plads. Afhængig af barnets alder, kan det være en god ide at aflede det ved ikke at gå ind i selve bekymringen, men hjælpe det i gang med en god aktivitet det plejer at kunne lide at lave. Det samme gælder voksne. Hvis ens tanker hele tiden kredser om den samme bekymring og man ikke kan slippe, den kan det være en god ide at lave noget helt andet som kan aflede og kan få bekymringen på afstand.

 

Mette

 


 

 

Hvordan taler i sammen i jeres familie?

 

Følgende er fra en samtale med en særligt sensitiv pige på 7 år, der ofte har ondt i maven, når hun skal i skole. Da vi snakker om, hvordan mor og far taler sammen, siger hun: ” Jeg ved godt de elsker hinanden, men når de skændes hver morgen og taler grimt til hinanden, så får jeg ondt i maven. I skolen kan jeg ikke koncentrere mig og lærerne siger jeg skal tage mig sammen. Det kan jeg altså ikke, når jeg hele tiden tænker på mor og far og om de skal skilles.

Hvordan taler I sammen?

Som forældre tænker man ikke altid over, hvordan en dårlig stemning i hjemmet kan påvirke ens børn. Forældre tænker ofte, at de kan skjule deres vrede, stress eller ked-af-det-hed for børnene. Men børnene kan mærke stemningerne også alt det der ikke bliver sagt som fx kropssproget, blikkene, tonefaldet. Forældres diskussioner og skænderier kan gøre de sensitive børn utrygge og kede af det. Voksne og børn kan også have forskellige opfattelser af hvad der er fx er en almindelig diskussion og hvad der opleves som et skænderi.
Nedenstående video – set fra børnehøjde- viser tydeligt, at de voksnes indbyrdes kommunikation indbyrdes påvirker barnet ikke hjemme, men også i skolen.

Se videoen ved at klikke her.

Når børn bliver ”forgiftede” af den dårlige luft- stemning, kan de begynde at mistrives. Nogle børn bliver får ondt i maven, andre bliver mere skrøbelige og klynkende, mens andre fx reagerer med et grimt sprog eller ved at blive udadreagerende. Børn har mange måder at vise deres mistrivsel på. Husk adfærd er et også udtryk for kommunikation.

Hvad kan I gøre?

Vær opmærksom på, at børn tager ansvar. De tror ofte, at det er deres skyld, at deres forældre skændes. Det er derfor vigtigt at tage ansvaret fra børnene, ved at fortælle dem, at det ikke er deres skyld.
Vi forsøger alle at skabe sammenhæng i det, vi oplever – både børn og voksne. Hvis ikke børnene får en forklaring, som de kan forstå, så forsøger de at finde den selv.  De tror måske, at deres forældre skal skilles, eller de frygter, at en af forældrene bliver så vred, at han eller hun går sin vej. Derfor forklar i børnehøjde, hvad det er der sker.

  • At diskussioner er almindelige, når to voksne ikke er enige – ligesom de ikke er enige med deres venner/søskende.
  • Er i opmærksomme på hvordan i taler sammen; hvordan dit kropssprog påvirker andre, hvordan andre opfatter dit tonefald – er det anderledes end din måde? Prøv at gå på detektiv arbejde …
  • Vær opmærksom på hvad I taler om, når børnene er tilstede og hvad der skal gemmes til efter sengetid.
  • Tag ansvar som voksne og øv jer i at blive bedre til at tale sammen på en konstruktiv måde.

Mette


 

Har du svært ved at takle, når dit barn bliver meget vred eller ked af det?

Jeg møder mange forældre der nogle gange står i vildrede i forhold til hvordan de konstruktivt takler deres særligt sensitive børn, når de pludseligt bliver meget vrede eller kede af det uden en umiddelbar årsag. Følgende spørgsmål kan ofte dukke på i den forbindelse:
•    Hvordan takler vi vores barn bedst, når det er følsomt? Skader vi det ved at sætte grænser?
•    Er jeg en dårlig forælder, når jeg selv bliver meget vred og skælder ud?
•    Jeg bliver selv hurtigt vred og ophidset, når mit barn gør det – hvorfor?
•    Hvad gør jeg så vi alle sammen kan holde det ud?

Kan du genkende nogle af disse spørgsmål? 


ked

 Syntes du det er svært og mangler du redskaber til at takle disse situationer?

Her er nogle gode råd:
– resten kan du lære mere om på min workshop – læs mere her

  1. Er udbruddet udtryk for den konkrete situation eller en reaktion på at barnet er overstimuleret? Ofte samler barnet en masse indtryk i løbet af fx dagen i børnehaven/skolen sammen og reagerer først, når han/hun kommer hjem. Prøv at have fokus på hvornår det sker? Er det de samme tidspunkter hver dag? Er det de sammen ting/situationer, der kan være den udløsende faktor? Snak sammen og skriv situationerne ned. Hvad kan i gøre anderledes for at forebygge dem?
  2. I selve situationen er det vigtigt at bevare roen omkring og overfor barnet, således at det kan falde til ro og få en tiltrængt pause. Hverken du eller dit barn kan tale konstruktivt sammen og finde en god løsning, når stresshormonerne hopper rundt i jeres kroppe og hoveder. Husk i disse situationer kan hverken børn eller voksne tænke rationelt/logisk.
  3. Hav fokus på hvordan du bevarer din egen ro fx hvordan du fortsat kan tale roligt og have et roligt kropssprog?  Det hjælper både dit og dits barns nervesystem til at falde til ro. Bliver du ophidset eller ked af det, mærker dit barn det med det samme. Hvis barnet overskrider dine eller andres grænser er det vigtigt du på en bestemt, men rolig måde standser barnet.
  4. Tal først situationen igennem, når I begge er faldet til ro, hvad jeg  kalder ”i fredstid”. Ofte ved sensitive børn godt, hvad de må og ikke må. Vær derfor opmærksom på, hvad der er dit behov for at hvad der skal tales om og hvad der er dit barns?  Aftal hvad i gør i næste situation, når det sker.
  5. Uanset hvor mange udbrud dit barn har om dagen, er det vigtigt at holde fast i de grænser, der er vigtige for dig/jer og jeres hverdag. Er du/I som forældre bevidste om og enige om, hvilke forventninger og regler I har for jeres børn? Er de forskellige? Hvis de er, er det vigtigt at sætte blive enige om, hvilke regler der er de vigtigste – vælg de vigtigste ud og aftal hvordan i kan holde fast i dem og hvem der gør hvad. Husk at bruge hinanden ressourcer og gør det I er bedst til.

Mette

 


 

Sætter du grænser for dit barn? - Er det svært?

 

I mit daglige arbejde hører jeg ofte forældre fortælle, at de har svært og er usikre ved at sætte grænser for deres sensitive barn, fordi de tror, at han/hun er for følsomt og det derfor kan skade deres barn. Det er en naturlig reaktion. Hvis man ikke sætter grænserne, kan man i stedet på den længere sigt komme til fx at

  • Overbeskytte barnet
  • Gradvist opbygge en indre irritation over at dine egne grænser gang på gang bliver overskredet.

Det kan give anledning til dilemmaer og konflikter mellem forældrene, hvis de har hver sin måde at forstå og opdrage barnet på. . Ligeledes kan det betyde at konflikter mellem de voksne og barnet.

Kender du til det?

Dit sensitive barn kan derudover kunne mærke din irritation og usikkerhed og have svært ved at forstå sammenhængen mellem det du siger/det du gør og det indtryk de selv har. Det kan gøre at han/hun kan tro at det er dem, der er forkert på den og på længere sigt få svære ved at tro på sin egne følelser.
Derfor er der flere ting, der er vigtige:

  • For at give jeres barn tryghed og forudsigelighed har han/hun brug for faste rammer og grænser.
  • At i som forældre er enige om, hvilke rammer og grænser jeres barn skal have.
  • Indarbejde dem i jeres hverdag og holde dem - til gavn for jer alle.

Syntes du dette er svært?

Jeg afholder i samarbejde med en kollega en workshop netop omkring sensitive børn og det at sætte grænser og takle konflikter:
På workshoppen vil du/I bl.a. få inspiration til redskaber om, hvordan I som forældre:

  • Forebygger og takler overstimulering.
  • Lærer at sætte grænser på en konstruktiv måde
  • Lærer at takle konflikter
  • Bliver enige om fælles rammer for jeres familie og udnytter hinandens ressourcer

Det sker d. 30/8 i Højby kl. 10-16. Læs mere her

 

 


 

 

 

Det handler om at finde balancen

 

Både særligt sensitive børn og voksne kan være den ”bedste” og ”værste” udgave af sig selv, på hver side af lukningspunktet.
Lukningspunktet er det tidspunkt, hvor du skifter fra at være et glad, velfungerende og positivt menneske til at føle dig overvældet af alle indtryk, og blive enten sur eller ked af det. Alle mennesker når lukningspunktet, men som særligt sensitive når du det oftere hurtigere og hyppigere, hvis du ikke er opmærksom på det.
Tegn på forskellen før og efter lukningspunktet:

"Bedste udgave"

•    Indfølende/empatisk
•    Kreativ
•    Fleksibel
•    God til samarbejde
•    Humoristisk
•    Nytænkende

"Værste udgave”

•    Irritabel
•    Kortluntet
•    Utålmodig
•    Trist/bekymre sig
•    Klodset
•    Føle sig forkert
•    Føle sig ensom
•    Ukoncentreret
•    Behov for trække sig
•    Afvisende

Derfor gælder det om at finde balancen med tilpas stimulering:

Lær dine /dit barns signalerne på overstimulering at kende ved at have fokus på :

Fysisk:

•    Hvad gør du  ?
•    Hvad siger du ?

Psykisk:

•    Hvad føler du ?
•    Hvad tænker du ?

Hvad gør i ?

Ved at blive opmærksom på signalerne vil kan du selv eller hjælpe dit barn til lettere være i stand til at stoppe op og fx tage en pause og falde til ro. Det gælder både børn og voksne.
Prøv at gennemgå fx barnets dag : Er der specielle tidspunkter på dagen, hvor dit barn eller måske jer begge har været overstimuleret flere gange og er ved at nå lukningspunktet? Hvad med dig selv ?
Hjælp hinanden med at nedskrive de værktøjer i allerede ved virker i disse situationer.
Husk at brug dem – både store og små. Så I forbliver den bedste udgave af jer selv hele dagen…….

Rigtig god fornøjelse
Mette


 

5 typer af særligt sensitivitet

Nedenstående er 5 typer af  særligt sensitivitet. Ofte har man flere typer på samme tid, i større eller mindre grad.

1. Personlig/indre sensitivitet: Eget indre liv - intense følelser, tanker, oplevelser, drømme, fornemmelser og stemninger Bliver overvældet af stærke indre følelser f.eks. engagement, begejstring, sorg, vrede, lykke, glæde, skuffelse, forelskelse

2. Fysisk sensitivitet: Mad, drikke, medicin, lugt, lyd, lys, berøring, temperatur, smerte, sult og træthed. Du reagerer meget på evt. en mindre dosis medicin end andre.

3. Social/ydre sensitivitet: Uretfærdighed, konflikter, krig, katastrofer, pleaser, meget observant på andre menneskers følelser, bekymringer og   holdninger, svært ved mange mennesker.

4. Ideologisk sensitivitet I forhold til egne og andres idealer. Stærke ideer f.eks. om orden, retfærdighed, loyalitet eller næstekærlighed kan det være en kilde til stress, hvis du selv eller andre ikke efterlever idealet.

5. Spirituel sensitivitet I forhold til det guddommelige og spirituelle oplevelser. Forudanelser og intens intuition.

 

 


 

 

Træk ved særligt sensitive

Positive træk

  • Meget empatiske og vil gerne hjælpe  
  • Stor evne til at mærke andres behov                                                                                                  
  • Stor indlevelsesevne       
  •  Er meget kreative/ fantasifulde                                                                                                                
  • Humoristiske                                                                                                                            
  • Nysgerrige                                                                                                                                        
  • Gode til at huske                                                                                                                                 
  • Ved ofte godt hvis de har gjort noget forkert.                                                                                        
  • Vil gerne samarbejde

 

Fysiske kendetegn/udfordringer

  • Ondt i mave/hoved 
  • Mange spændinger i musklerne i kroppen
  • Klager over tøj, der kradser, sammensyninger i strømper eller mærker i tøjet, der irriterer
  • Følsomme overfor lyde og lys
  • Svært ved at spise, falde i søvn og sove Intens smertetærskel
  • Motorisk urolige
  • Svært ved at mærke sin egen krop

 

Psykiske kendetegn/udfordringer

  • Pludselige vredesudbrud / ked af det uden synlig grund
  • Stor brug for tryghed  og faste rammer/grænser
  • Tingene skal foregår som de plejer Tager ansvar for den gode stemning
  • Mange tanker  og tænker dybt over tingene
  • Svært ved koncentrere sig/nemt afledt
  • Lavt selvværd
  • For høje forventninger til sig selv / perfektionister
  • Små politibetjente
  • Bruger store ord af sin alder
  • Føler sig anderledes og misforstået
  • Påvirkes  nemt af andres humør
  • Bekymre sig meget Bliver nemmere nervøse/ bange
  • Behov for blive forstået

 

Sociale kendetegn/udfordringer

  • Høje idealer
  • Retfærdighedssans
  • Svært ved sætte grænser
  • Kommer hurtigere i konflikt eller trækker sig
  • Kan have behov for få venner
  • Kan lide at være alene eller sammen med voksne
  • Bedst lide små grupper

Genkender du dig selv eller dit barn i ovenstående, tag testen her:

Test Børn       Test voksne

 


 

 

Er du god nok ??

 

Tænk du kan - og mærk forskellen!

Forleden stødte jeg på følgende citat : ”Uanset om du tror du kan, eller du tror du ikke kan, så får du ret” (Henry Ford). Det gav stof til eftertanke!
Hvordan tænker du om dig selv og det du kan? Har du lagt mærke til det ?
Ved at ændre den måde du tænker om dig selv på, kan du ændre dit syn og dermed din tro på dig selv.

Jeg er ikke god nok….

Ofte har jeg klienter, der siger: ”Jeg er ikke god nok til……” Men ved blot at fjerne to små ord, lyder denne sætning helt anderledes ”  Jeg er god  til…..”  og gør en stor forskel på dine tanker om dig selv.

Det lyder nemt, men det er som andre gamle vaner, der skal laves om.  Det handler om, at du tør tage en beslutning om, at du vil ændre dit syn på dig selv og bruge tid på at arbejde med dine tanker. Nogle gange kan det være mere trygt at have et negativt billede af sig selv – for hvad vil det positive føre med sig………

Men kom… 1, 2,3…..NU!  
Brug tid på at ligge mærke til, hvordan du tænker og begynde at ændre tankerne.  En for en ………
Sæt dig et mål og begynd at prøv at skrive dine tanker ned om det.  Prøv på papiret at vende de negative til positive og sig dem højt – det virker.  Gentag dem hverdag over et stykke tid og oplev, at du langsomt på den måde kan ændre dine tanker.

Særligt sensitive børn
Denne øvelse er ligeledes lærerig i forhold til dine sensitive børn, som nemt bliver påvirket af, hvordan personer omkring dem tænker og føler.

Så prøv at stoppe op! Hvordan tænker du om dit sensitive barn?  At hun er irriterende og kræver megen af din energi?  At han bare vil have opmærksomhed og ikke hører efter med vilje?
Dine tanker er indirekte med til at skabe dit kropssprog og den måde du taler dit barn, og dermed det deres billede af, hvordan de tror mor/far opfatter dem  i forskellige situationer.
Prøv derfor at lave samme øvelse i forhold til dit barn.

Træn dine tanker i at have fokus på det positive og sig de positive sætninger højt. På den måde vil du nemt og enkelt få et andet fokus i jeres hverdag, der er til gav for både store og små.

Mette


 

Hvordan har du det?

Følgende er et citat fra en samtale mellem mor og søn.

Mor : Hvordan har du det ?

Søn: Det ved jeg ikke….

Mor : Jamen du må da kunne fortælle mig, om du er sur eller ked af det ?

Søn : Så fat det – jeg ved det ikke !

Ofte kan det være svært  for vores børn ( og os selv) at finde ud af præcist,  hvordan de har det og hvilke følelser der kan være på spil.

Nogle gange er det lettere at tegne, hvordan man har det eller fx  peger på et af ansigterne på billedet .  Tit beskriver tegninger mere end ord.  

Tegningerne kan både bruges af voksne og børn og kan være et godt udgangspunkt til videre snak.

Nogle gange kan det være en god ide at lære barnet til  at skelne mellem fx hvor ked af det, han/hun er?  Prøv at spørge på en skala fra 0-10, hvor 0 er ikke ked af det og 10 er meget ked af det.

Samme teknik kan fx bruges hvis barnet har ondt i mave/hoved. Nogle gange kan mavepine/hovedpine variere i hvor slemme de er, men  for børnene kan de umiddelbart mærkes  ens.  Ved at bruge skalaen  kan båd børn og voksne lærer nuancerne.

 Mette


 

Ro i hele familien giver bedre trivsel - også til dit særligt sensitive barn

voksneparI går snakkede jeg med en særligt sensitiv dreng på 6 år, om hvordan hans forældre har det og hvordan det påvirker ham. Han fortæller, at hans højeste ønske er, at hans mor og far vil blive bedre at tale pænt til hinanden og slappe af.  ”For når de har det godt sammen, så er jeg lykkelig.”

Særligt sensitive børn nemt bliver meget påvirket, hvordan deres omgivelser har det.  Derfor er de voksnes humør, overskud og indbyrdes samarbejde vigtige faktorer børnenes trivsel.

En af den store udfordringer ved at være forældre- og måske især til særligt sensitive, er at passe på sig selv og hinanden i en travl og udfordrende hverdag. 

 

Hvornår har du sidst stoppet op og spurgt dig selv og/ eller din partner om:

  • Hvordan lader jeg / vi bedst op?
  • Hvordan kan jeg forkæle mig selv og/eller min partner med små ting i hverdagen?
  • Hvordan og hvornår taler vi bedst sammen?
  • Hvordan bruger vi bedst hinandens ressourcer i hverdagen?

Prøv at skriv 1-2 ting ned til hvert punkt og aftal med dig selv/hinanden, hvordan og hvornår du/ I handler på hver enkelt ting.

Husk små ting kan gøre en stor forskel.

Mette


 

Joomla templates by a4joomla