Har du eller dit barn mange bekymringer?

Mange særligt sensitive voksne og børn bekymrer sig meget. Det kan være om fortiden fx. om hvad der skete i går og hvad man burde have gjort anderledes. Eller om fremtiden; fx hvad der skal ske i morgen, når klassen skal på udflugt, hvad der kan gå galt og hvad man kan gøre for at forhindre det. De mange bekymringer kan give indre uro og fylde meget i hverdagen.

Nogle gange er der grund til bekymringer, men forskningen viser, at 80 % af de bekymringer man har, ALDRIG bliver til noget og ofte er det de samme bekymringer man har i dag som man havde i går.  Bekymringer er bare tanker, der kommer og går i vores psykiske univers. Tanker, som vi ikke behøver tro på indholdet af. Men den store udfordring er, at det gør vi ofte og derfor nemt kan være bange, for de bliver til virkelighed.

Kender du eller dit barn til ovenstående så læs videre herunder - om redskaber til at takle bekymringerne og få mere psykisk ro.

Redskaber:

Hvornår bekymrer dit barn sig?

Har du lagt mærke til om der er bestemte tider på dagen, hvor dit barn bekymre sig mest? Eller hvor du gør?  Nogle gange kan det være tegn på overstimulering?   Ofte er der er tendens til, at sensitive børn (og voksne) tænker mere negativt og har svære ved at slippe deres bekymringer, når de er overstimuleret.

Derfor kan det ofte hjælpe med at give barnet en pause, få noget at spise, før I taler om bekymringen og ser om den stadig er aktuel.

Prøv at gå på detektivarbejde efter at se hvornår barnet bekymre sig mest og hvad der er, sker forud for disse situationer. Er der er et mønster for dit barn eller for dig?

Skelne mellem hvad der er dine bekymringer og hvad der er dit barns.

Ofte bekymrer sensitive forældre sig lige så meget og nogle gange mere ned deres børn. Gør du det? siger du dine bekymringer højt? Fx, når dit barn kravler op i et træ og du ikke kan lide at kravle i træer; Lad nu være med at kravle så højt op, pas nu på du ikke slå dig, …  Er det dit barns behov at få det at vide eller er det din egen frygt, der får dig til at sige det?

Jeg møder forældre som opdager at mange af de bekymringer de har reelt set ikke handler om deres børn, men mest om dem selv og hvad de selv kan frygte/være bange for.  Prøv at stil dig det spørgsmål næste gang du er ved at sige dine bekymringer højt ;0)

Er bekymringerne realistiske?

Nogle sensitive børn kan få deres bekymringer til at vokse med deres gode fantasi. På omgivelserne kan det næsten se ud som om, at barnet går i selvsving og har brug for hjælp til at komme tilbage. Det samme kan ligeledes ske for voksne.

Prøv at hjælpe dit barn med at skrive dem med en for en og dernæst tal om, hvor realistiske de er på en scala fra 1-10 (1= ikke realistisk, 10 = meget realistisk). Dem der ér realistiske, kan i derefter snakke om og finde ud af hvordan de kan takles på en god måde.

Bekymringstid:

For nogle kan det være en god ide, at der en gang om dagen 10-15 min afsættes tid til at snakke om de bekymringer, som barnet er flydt op af her og nu.  Det er ikke meningen at man skal vende alle dagens bekymringer – kun der fylder her og nu. På den måde får dit barn sat dagens oplever på plads på en konstruktiv måde uden det skal fylde hele dagen. Jeg anbefaler dog, at dette tidspunkt ikke er lige før sengetid.

Bekymringskrukke/kasse:

En anden teknik kan være, at lave en bekymringskrukke eller kasse, som er en krukke/boks med låg, hvor de voksne/ barnet nedskriver sine bekymringer og ligger dem i kassen. Mentalt laver man en visualisering, hvor man forestiller sig, at bekymringen er væk fra hovedet, når den er nedskrevet på papiret og ikke kommer tilbage igen.

Efter nogen tid, fx en gang om ugen kan sedlerne tages ud af krukken og man kan derefter stille følgende spørgsmål til hver enkelt:

1) Er den stadig aktuel?

1) Er den realistisk?

2) Er det noget du kan og/eller skal gøre noget ved?

3) Hvad kan man konkret gøre  og hvornår vil du gøre det ?

 

At skifte spor

Ofte kan det være svært for barnet at skrifte spor/slippe fx en bekymring fordi den opleves intens eller ikke er sat på plads. Afhængig af barnets alder, kan det være en god ide at aflede det ved ikke at gå ind i selve bekymringen, men hjælpe det i gang med en god aktivitet det plejer at kunne lide at lave. Det samme gælder voksne. Hvis ens tanker hele tiden kredser om den samme bekymring og man ikke kan slippe, den kan det være en god ide at lave noget helt andet som kan aflede og kan få bekymringen på afstand.

 

Mette

 


 

 

Joomla templates by a4joomla